SEO praktikant
Har du kendskab til SEO, og er du klar til at forbedre dine færdigheder yderligere med fokus på hjemmesideoptimering, linkbuilding og teknisk SEO?
SEO Praktikant
Har du kendskab til SEO, og er du klar til at forbedre dine færdigheder yderligere med fokus på hjemmesideoptimering, linkbuilding og teknisk SEO? Ser du dig selv som en del af et dedikeret og ambitiøst team med fokus på din udvikling?
Så er du måske den Sinful-kollega, vi leder efter.
Som praktikant i SEO vil du være med til at opbygge et professionelt og socialt fællesskab sammen med praktikanterne i de andre afdelinger. I får ansvaret for at arrangere hyggelige frokoster og et par sociale arrangementer, kun for jer praktikanter. Du vil få tildelt en mentor, som vil sikre, at du har en tæt sparringspartner gennem hele din praktikperiode.
Om jobbet:
Du vil blive en del af et dedikeret team, som i øjeblikket består af 3 medarbejdere. SEO-afdelingen er en del af Marketing med i alt 25 medarbejdere. Du vil referere til vores SEO Manager og arbejde i et team, hvor synlighed på Google er vores højeste prioritet.
I SEO-afdelingen sikrer vi, at Sinfuls websites i 11 forskellige markeder ligger øverst i Googles søgeresultater for alle relevante søgninger. Vi arbejder både med teknisk SEO, indhold og links, og du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer på alle tre områder.
Dine arbejdsopgaver:
- On-page optimering: Søgeordsanalyse og tekstoptimering
- Teknisk SEO: Gennemgå tekniske audits, finde og rette fejl
- Linkbuilding (off page SEO)
- Assistere i projekter på tværs af organisationen med resten af SEO-teamet
Hvis disse opgaver lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære nye ting, kan omsætte tanke til handling, og at du brænder for at være en del af vores team.
Dine kvalifikationer:
- Du arbejder analytisk, struktureret og målrettet.
- Du er proaktiv og har en vindende mentalitet – og ligesom os værdsætter du den tredje halvleg sammen med dine kolleger.
- Du er flydende i enten dansk eller engelsk.
- Forudgående kendskab til SEO er et plus – enten gennem arbejde, hobby eller dit studie.
Det er et krav, at du er i gang med en uddannelse, men dit studiefelt er ikke afgørende for os, da SEO er et bredt område. Det vigtigste for os er din interesse for SEO og ønsket om at udvikle dine færdigheder.
Vi tilbyder:
- Det faglige: Ambitioner, drive og fokus kan mærkes i hele huset. Vi står sammen om at blive verdensmestre som firma og brand.
- Det sjove: Hos os har vi mere end én yndlingskollega. Vi griner sammen hver eneste dag, både af os selv og hinanden, og så elsker vi at holde 3. halvleg.
- Det åbenlyse: Kække bemærkninger fra din omgangskreds om din arbejdsplads bliver hurtigt hverdag. Til gengæld bliver det endnu hurtigere vendt til beundring, når du fortæller, hvor opturs-agtigt det er at arbejde hos Sinful!
Praktisk Info:
- Ansøgningsfrist: Snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
- Start: August 2025.
- Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus.
- Praktikforløbet er ulønnet, men vi tilbyder bl.a. gratis frokostordning, en mentorordning og mange sociale arrangementer.
Ved spørgsmål kontakt SEO Manager, Jakob Warfvinge, på jakob.warfvinge@sinfil.com.
Om Sinful:
Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 samt E-handelspriser i 2017 og 2018. Du vil få godt 100 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har let til smil, et åbent sind og en legende natur.
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Intern
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af godt 130 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.
SEO praktikant
Har du kendskab til SEO, og er du klar til at forbedre dine færdigheder yderligere med fokus på hjemmesideoptimering, linkbuilding og teknisk SEO?
Indlæser ansøgningsskema