SoMe Praktikant
Drømmer du om at blive Social Media Manager en dag? Og har du allerede en god forståelse for, hvordan du udnytter de forskellige platformes egenskaber til at skabe relevant content?
SoMe Praktikant i Digital Marketing
Drømmer du om at blive Social Media Manager en dag? Og har du allerede en god forståelse for, hvordan du udnytter de forskellige platformes egenskaber til at skabe relevant content?
Så er du måske vores nye SoMe praktikant!
Som praktikant i Digital Marketing, vil du sammen med praktikanterne i vores andre afdelinger være med til at opbygge et godt fagligt og socialt fællesskab. Sammen vil I få ansvaret for at arrangere fælles frokoster og to sociale arrangementer, kun for praktikanter. Du vil få tilknyttet en mentor, der skal sikre, at du gennem hele dit praktikforløb har en tæt sparringspartner.
Om jobbet:
Som SoMe praktikant får du mulighed for at være med til at formidle relevante budskaber og udvikle værdiskabende content, der er baseret på dataindsigter, kreative idéer og et fængende sprog.
Du får både lov til at dykke ned i de ugentlige driftsopgaver, men vi forventer også, at du kan og har mod på at tænke nyt og være en del af udviklingsopgaverne i teamet.
Og så forventer vi selvfølgelig, at du er lige så passioneret, som vi er, og at du kan lide at have det sjovt, når du går på arbejde.
Dine arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse af contentplan for vores sociale medier og afsøgning af mulighederne for eventuelt nye udviklingsområder.
- Udvikling af værdiskabende SoMe-content.
- Eksekvering af vores SoMe-aktiviteter i Danmark og i udlandet.
- Udvikling og optimering af content til vores øvrige digitale platforme.
- Monitorering og tracking af performance.
Dine kvalifikationer:
- Du arbejder struktureret og målrettet.
- Du er idérig og har en god forståelse for, hvad der virker på sociale medier.
- Du er initiativrig og har en vindermentalitet - og så vægter du, ligesom os, tredje halvleg sammen med dine kolleger højt.
- Du skriver fængende og kan begå dig flydende på dansk og engelsk.
- Du har mod på selv at stå foran kameraet.
Vi tilbyder:
- Det praktiske: Personalerabat, gode rabataftaler og gratis frokostordning på vores dejlige kontor i Højbjerg.
- Det faglige: Ambitioner, drive og fokus kan mærkes i hele huset. Vi står sammen om at blive verdensmestre som firma og brand.
- Det sjove: Hos os har vi mere end én yndlingskollega. Vi griner sammen hver eneste dag, både af os selv og hinanden, og så elsker vi at holde 3. halvleg.
- Det åbenlyse: Kække bemærkninger fra din omgangskreds om din arbejdsplads bliver hurtigt hverdag. Til gengæld bliver det endnu hurtigere vendt til beundring, når du fortæller, hvor opturs-agtigt det er at arbejde hos Sinful!
Praktisk Info:
- Ansøgningsfrist: Snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
- Start: August 2025.
- Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus.
- Praktikopholdet er ulønnet, men vi tilbyder et praktikprogram med bl.a. gratis frokostordning, en mentorordning og mange sociale arrangementer.
Ved spørgsmål kontakt Head of Digital Marketing, Sebastian Sardemann på: sebastian.sardemann@sinful.com.
Om Sinful:
Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 samt E-handelspriser i 2017 og 2018. Du vil få godt 100 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har let til smil, et åbent sind og en legende natur.
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Intern
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af godt 130 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.
SoMe Praktikant
Drømmer du om at blive Social Media Manager en dag? Og har du allerede en god forståelse for, hvordan du udnytter de forskellige platformes egenskaber til at skabe relevant content?
Indlæser ansøgningsskema