Warehouse Assistant (studiejob)
Elsker du at være fysisk aktiv og motiverer det, at tempoet er højt? Har du måske erfaring med pluk og pak fra et tidligere job? Passer et studiejob med 8-16 timer ugentligt perfekt til dig?
Elsker du at være fysisk aktiv og motiverer det, at tempoet er højt? Har du måske erfaring med pluk og pak fra et tidligere job? Er du den kollega, man altid kan regne med, når vi skal nå teamets mål, og passer et studiejob med 8-16 timer om ugen perfekt til dig?
Så er du måske den, vi står og mangler på vores lager.
Om jobbet
Vi glæder os altid til at få en ny kollega hos Sinful, og det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i vores kultur og i den måde, vi driver vores lager på. Lander du hos os, så kan vi love dig en arbejdsplads fyldt med både sjov, grin og en vindermentalitet, hvor vi altid jagter vores ambitiøse mål. Vi er vilde med hinanden og accepterer hinanden, præcis som vi er - her er højt til loftet og plads til alle.
Lyder det tillokkende? Så er Sinful helt klart virksomheden for dig.
På lageret bliver du en del af et team bestående af vores Head of Warehouse, vores Warehouse Supervisor samt omkring 25 engagerede lager-kolleger, der alle dagligt giver den gas og sætter en ære i at få vores kunders ordrer pakket og sendt af sted rettidigt, så de får den allerbedste oplevelse, når de handler hos os.
Vores lager er åbent fra kl. 08.00-23.00 på hverdage og fra 07.00-22.00 om søndagen. Dine vagter vil primært være om søndagen fra kl. 07:00-15:00 eller 14:00-22:00 og/eller i hverdagene fra 15:00-23:00 (men vi skal nok få det til at passe med dit studie).
Dine arbejdsopgaver
På lageret er vores vigtigste fokus at få pakket ordrer til vores kunder, så de kan modtage deres pakke indenfor den leveringstid, vi har lovet.
Du vil i første omgang få oplæring, hvor du bliver introduceret til vores lagerprocesser. Du vil primært lære at plukke varer samt pakke dem, så de bliver klar til forsendelse. Derudover kan der også være opgaver med at genopfylde varer.
Der vil i jobbet være løft og andre fysisk krævende opgaver, så en god fysisk form vil være en fordel.
Alle medarbejdere har individuelle performancemål, men vi arbejder ud fra en teamtankegang, hvor det altid er det fælles mål på dagen, der er vigtigst.
Vi leder efter disse kvalifikationer
Du kan lide, at der er fart over feltet og synes, det er fedt, når der er travlt
Du er pålidelig og sætter en ære i at bidrage til teamet
Du kan arbejde minimum 8 timer ugentligt enten søndage eller hverdage
Hvis du har erfaring fra arbejde med pluk og pak, er det en fordel
Du er den teamplayer, der altid sætter holdets mål først, og du er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats sammen med resten af teamet i travle perioder. Samtidig er du omhyggelig og pålidelig, og går ikke på kompromis med kvaliteten, når det handler om, at vores kunder skal have leveret de rigtige varer til den tid, vi har lovet.
Praktisk info
Vi tilbyder: Mulighed for at være med i vores lækre madordning, masser af sociale arrangementer samt gratis kaffe, te og snacks
Antal timer: 8-16 timer/uge med mulighed for at tage ekstra vagter ved behov
Forventet tiltrædelse: Medio januar / start februar 2026
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler i starten af januar, så send dit CV og ansøgning inden 5. januar 2026
Arbejdssted: På vores lager i Højbjerg, Aarhus
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Head of Warehouse Kenneth Kollerup Nielsen på: kenneth.kollerup@sinful.com.
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter – og vi har store ambitioner. Vi driver markedsledende webshops i 11 lande og arbejder hver dag for at inspirere mennesker til mere leg, kærlighed og intimitet. Vi er stolte vindere af Børsens Gazellepris i 2015-2022 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.
Som vores nye kollega vil du få godt 100 ambitiøse kolleger, som alle holder til på vores kontor i Højbjerg Aarhus. Vi indeholder alle vores 3 kerneværdier: Stay hungry, Be curious & Cut the corporate bullshit. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.
- Afdeling
- Logistics
- Rolle
- Warehouse Assistant
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af godt 100 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.