Warehouse Assistant til daghold
Elsker du at være fysisk aktiv og motiverer det, at tempoet er højt? Har du måske erfaring med pluk og pak fra et tidligere job, og er du den kollega, man altid kan regne med, når vi skal nå målet?
Elsker du at være fysisk aktiv og motiverer det, at tempoet er højt? Har du måske erfaring med pluk og pak fra et tidligere job, og er du den kollega, man altid kan regne med, når vi skal nå teamets mål, så vores mange tusinde pakker når sikkert ud til kunderne?
Nikker du ivrigt allerede nu? Så er du måske den, vi står og mangler på vores lager som fuldtidsmedarbejder på dagholdet.
Om jobbet
Vi glæder os altid til at byde en ny kollega velkommen hos Sinful, og det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i vores kultur og i den måde, vi driver vores lager på. Lander du hos os, så kan vi love dig en hverdag fyldt med både sjov, grin og en vindermentalitet, hvor vi altid jagter vores ambitiøse mål. Vi er vilde med hinanden og accepterer hinanden, som vi er - her er højt til loftet og plads til alle. Lyder det tillokkende? Så er Sinful helt klart virksomheden for dig.
På lageret bliver du en del af et team bestående af vores Head of Warehouse, vores Warehouse Supervisor samt omkring 30 engagerede lagermedarbejdere, der alle dagligt giver den gas og sætter en ære i at få vores kunders ordrer pakket og sendt af sted rettidigt, så de får den allerbedste oplevelse, når de handler hos os.
Vores lager har åbent fra kl. 08.00 til 23.00 på hverdage og fra 07.00 til 22.00 om søndagen. Din arbejdstid vil som udgangspunkt være kl. 08.00-16.00 mandag til torsdag og kl. 07.00-15.00 om søndagen.
Dine arbejdsopgaver
På lageret er vores vigtigste fokus at få pakket ordrer til vores kunder, så de kan modtage deres pakke indenfor den leveringstid, vi har lovet.
Som lagermedarbejder vil du i første omgang blive lært op i at plukke og pakke ordrer. Lige nu er vi i gang med en større transition, hvor store dele af lageret bliver automatiseret - derfor vil der både være manuelle og automatiserede arbejdsopgaver.
Der vil i jobbet være løft og andre fysisk krævende opgaver, så en god fysisk form vil være en fordel.
Alle medarbejdere har individuelle performancemål, men vi arbejder ud fra en teamtankegang, hvor det altid er det fælles mål på dagen, der er vigtigst.
Vi leder efter disse kvalifikationer
- Du kan lide, at der er fart over feltet og synes, det er fedt, når der er travlt
- Du er pålidelig og sætter en ære i at bidrage til teamet
- Hvis du har erfaring fra arbejde med pluk og pak, er det en fordel
- Hvis du har truckcertifikat, er det en fordel
Du er den teamplayer, der altid sætter holdets mål først, og du er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats sammen med resten af teamet i travle perioder. Samtidig er du omhyggelig og pålidelig, og går ikke på kompromis med kvaliteten, når det handler om, at vores kunder skal have leveret de rigtige varer til den tid, vi har lovet.
Praktisk info
- Vi tilbyder: Mulighed for at være med i vores lækre madordning, masser af sociale arrangementer samt gratis kaffe, te og snacks
- Antal timer: 37 t./uge
- Forventet tiltrædelse: Snarest muligt
- Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send dit CV og ansøgning lige nu
- Arbejdssted: På vores lager i Højbjerg, Aarhus
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Head of Warehouse Kenneth Kollerup Nielsen på: kenneth.kollerup@sinful.com.
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter – og vi har store ambitioner. Vi driver markedsledende webshops i 11 lande og arbejder hver dag for at inspirere mennesker til mere leg, kærlighed og intimitet. Vi er stolte vindere af Børsens Gazellepris i 2015-2022 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.
Som vores nye kollega vil du få godt 130 ambitiøse kolleger, som alle holder til på vores kontor i Højbjerg Aarhus. Vi indeholder alle vores 3 kerneværdier: Stay hungry, Be curious & Cut the corporate bullshit. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.
- Afdeling
- Logistics
- Rolle
- Warehouse Assistant
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af godt 130 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.