Håndmodel - Student Assistant
Har du hænder, der kan få ethvert produkt til at stråle? Vi søger en håndmodel med pæne hænder og en æstetisk sans, der kan præsentere vores store sortiment af sexlegetøj på en stilfuld og respektfuld
Har du hænder, der kan få ethvert produkt til at stråle? Vi søger en håndmodel med pæne hænder og en æstetisk sans, der kan præsentere vores store sortiment af sexlegetøj på en stilfuld og respektfuld måde.
Lyder det som dig? Så kunne du være den nye kollega, vi søger hos Sinful.
Hvis du lander hos os, kan vi love dig en hverdag fyldt med sjov, grin og en vindermentalitet, hvor vi konstant jagter vores ambitiøse mål. Vi elsker vores kolleger og accepterer hinanden, præcis som vi er. Her er højt til loftet og plads til alle!
Om jobbet:
Du vil blive en del af Content-teamet, hvor du får intet mindre end fire fantastiske kollegaer, der står bag alle tekster og visuelle materialer til vores danske og udenlandske hjemmesider. Vi producerer blandt andet artikler, blogindlæg, produktbeskrivelser, samt billeder og videoer til produkter og kampagner.
Som håndmodel har du to primære arbejdsopgaver. Den første er at vise produkter ved at holde dem i hånden, mens vores dygtige fotograf knipser de perfekte billeder. Den anden opgave er at optage, redigere og uploade videoer af produkter, hvor du fremhæver de fantastiske egenskaber, der får kunderne til at forelske sig i dem.
Hvis du ikke har kendskab til disse opgaver i forvejen, sørger vi naturligvis for grundig oplæring, så du føler dig helt tryg i din rolle.
Du kan se eksempler på håndbilleder og videoer her:
Sinful Aqua Vandbaseret Glidecreme 100 ml
Sinful Klassisk Midi Magic Wand Vibrator
Sinful Anal Play Sæt til Par
Det hele foregår i vores eget fotostudie i en afslappet og uhøjtidelig atmosfære, med kompetent oplæring og vejledning fra vores fotograf.
Du kan forvente følgende arbejdsopgaver:
- Agere håndmodel og præsentere produkter i samarbejde med vores fotograf.
- På egen hånd optage, redigere og uploade produktvideoer, der fremhæver deres bedste egenskaber.
- Assistere vores fotograf med diverse ad hoc-opgaver, som forberedelse til fotoshoot, sende billeder til fritlægning og uploade dem til webshoppen.
Vi leder efter disse kvalifikationer:
- Du har pæne hænder og naturlige negle.
- Du har sans for æstetik, da du skal bidrage til at skabe flotte vinkler.
- Du er lærenem og kan arbejde selvstændigt.
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Du har teknisk snilde og gerne kendskab til Photoshop, Premiere Pro eller lignende.
Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring som håndmodel, men det er ikke et krav. Vi kan hurtigt lære dig det!
Hvad vi kan tilbyde dig:
- Det praktiske: Pension, rabataftaler og en lækker frokostordning.
- Det faglige: Ambitioner, drive og fokus kan mærkes i hele huset. Vi står sammen om at blive verdensmestre som firma og brand.
- Det sjove: Hos os har vi mere end én yndlingskollega. Vi griner sammen hver eneste dag både af os selv og hinanden.
- Det åbenlyse: Kække bemærkninger fra din omgangskreds om din arbejdsplads bliver hurtigt hverdag. Til gengæld bliver det endnu hurtigere vendt til beundring, når du fortæller, hvor opturs-agtigt det er at arbejde hos Sinful!
Praktisk Info:
- Antal timer: 8-12 timer ugentligt, så vidt muligt i tidsrummet 8.00-16.00.
- Forventet tiltrædelse: Snarest muligt
- Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning allerede i dag. Vedhæft et håndfoto, hvor du holder din favoritshampoo, så vi kan se, hvordan dine hænder ser ud.
- Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Content Manager, Rune Kjelsmark, på rune.kjelsmark@sinful.com eller tlf. 22900956.
Om Sinful:
Sinful er Nordeuropas største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter – og vi har store ambitioner. Vi driver markedsledende webshops i 11 lande og arbejder hver dag for at inspirere mennesker til mere leg, kærlighed og intimitet. Vi er stolte vindere af Børsens Gazellepris 2015-2022 og E-handelspriser i 2017 og 2018.
Som vores nye kollega vil du få godt 130 ambitiøse kollegaer, som alle holder til på vores kontor i Højbjerg Aarhus.
Vi indeholder alle vores 3 kerneværdier: Stay Hungry, Be Curious & Cut the Corporate Bullshit. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.
- Afdeling
- Products
- Rolle
- Student Assistant
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af godt 130 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.