SEO Praktikant
Har du kendskab til SEO, og er du klar til at forbedre dine færdigheder yderligere med fokus på sideoptimering, linkbuilding og teknisk SEO?
Har du kendskab til SEO, og er du klar til at forbedre dine færdigheder yderligere med fokus på sideoptimering, linkbuilding og teknisk SEO? Ser du dig selv som en del af et dedikeret og ambitiøst team med fokus på din udvikling?
Så er du måske den Sinful-kollega, vi leder efter.
Som praktikant i Search vil du være med til at opbygge et professionelt og socialt fællesskab sammen med praktikanterne i de andre afdelinger. I får ansvaret for at arrangere hyggelige frokoster og et par sociale arrangementer, kun for jer praktikanter. Du vil få tildelt en mentor, som vil sikre, at du har en tæt sparringspartner gennem hele din praktikperiode.
Om jobbet:
Du vil blive en del af et dedikeret team, som i øjeblikket består af 3 medarbejdere. SEO-afdelingen er en del af Search med i alt 8 medarbejdere. Du vil referere til vores SEO Manager og arbejde i et team, hvor synlighed på Google er vores højeste prioritet.
I SEO-afdelingen sikrer vi, at Sinful's antal websites ligger øverst i Googles søgeresultater for alle relevante søgninger. For at fortsætte med at opretholde vores høje synlighed i 11 forskellige markeder har vi brug for ekstra SEO-kompetencer i vores afdeling. Du vil blive en del af et SEO-team, der arbejder med teknisk SEO, indhold og links.
Nogen af dine arbejdsopgaver:
- On-page optimering
- Søgeordsanalyse og tekstoptimering
- Teknisk SEO
- Gennemgå tekniske audits, rette fejl og mangler
- Off page SEO (linkbuilding)
- Assistere i projekter på tværs af organisationen med resten af SEO-teamet.
Hvis disse opgaver lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære nye ting, kan omsætte din passion fra tanke til handling, og at du brænder for at være en del af teamet
Vi leder efter disse kvalifikationer:
- Du arbejder analytisk, struktureret og målrettet.
- Du er proaktiv og har en vindende mentalitet – og ligesom os værdsætter du den tredje halvleg sammen med dine kolleger.
- Du er flydende i enten dansk eller engelsk.
- Forudgående kendskab til SEO er et stort plus – enten gennem arbejde, hobby eller dit studie.
Det er et krav, at du er i gang med en uddannelse, men dit studiefelt er ikke afgørende for os, da SEO er et bredt område. Det vigtigste for os er din interesse for SEO og ønsket om at udvikle dine færdigheder.
Hvad vi kan tilbyde dig:
- Det professionelle: Ambition, drive og fokus fra alle i huset. Vi arbejder alle sammen for at blive verdensmestre som virksomhed og som brand.
- Det sjove: Hos Sinful har vi alle mere end én yndlingskollega. Vi griner hver dag, både med hinanden og af os selv – og vi elsker vores "tredje halvleg" sammen.
- Det vi kan prale af: Vi er en voksende Gazelle-virksomhed, der forsøger at slå vores egne rekorder hvert år.
- Det åbenlyse: Du vænner dig hurtigt til frække bemærkninger fra dine venner om din arbejdsplads. Deres bemærkninger vil dog hurtigt blive til beundring, når du fortæller dem, hvor fantastisk det er at arbejde hos Sinful!
Praktisk information
Ansøgningsfrist: Snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Start: 6. januar 2025.
Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus.
Praktikforløbet er ulønnet, men vi tilbyder bl.a. gratis frokostordning, en mentorordning og mange sociale arrangementer.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte, SEO Manager, Jakob Warfvinge, på jakob.warfvinge@sinfil.com.
Om Sinful:
Sinful er Nordeuropas største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Det er os, der sætter barren, og vi sætter den højt, hvilket betyder, at vi driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, UK, Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien og Holland. Vi er stolte vindere af Børsens Gazellepris i 2015-2022 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.
Som vores nye kollega vil du få godt 130 ambitiøse kollegaer, som alle holder til på vores kontor i Højbjerg Aarhus. Vi indeholder alle vores 5 kerneværdier: Ligefrem, uhøjtidelig, ejerskab, kampgejst og tredje halvleg. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.
- Afdeling
- E-Commerce
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af godt 130 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.
SEO Praktikant
Har du kendskab til SEO, og er du klar til at forbedre dine færdigheder yderligere med fokus på sideoptimering, linkbuilding og teknisk SEO?
Indlæser ansøgningsskema