facebook tracking

Svensktalende studiemedhjælper til oversættelse

Har du svensk som modersmål? Har du sans for de sproglige detaljer, og nyder du at finde frem til de fedeste formuleringer? Så er du netop den studiemedarbejder, vi står og mangler.
Scroll to content

Skandinavisk førende webshop, Sinful, søger svensktalende studiemedarbejder til oversættelse

Har du svensk som modersmål? Har du sans for de sproglige detaljer, og nyder du at finde frem til de fedeste formuleringer? Så er du netop den studiemedarbejder, vi står og mangler.

Om jobbet:

Som studiemedarbejder i vores marketingafdeling, vil du indgå i et skandinavisk team med 4 andre oversættere, der arbejder ihærdigt på at give vores kunder den allerbedste oplevelse på både vores webshop, samt i vores mailkampagner. Vores drøm er at inspirere og hjælpe så mange mennesker som muligt til et bedre sexliv, hvilket er vores motivation og drivkraft i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver:

Du vil supportere vores svenske oversætter med oversættelse og korrekturlæsning af:

  • produkt- og kategoribeskrivelser fra dansk til svensk til Sinful.se.
  • marketingkampagner og nyhedsbreve fra dansk til svensk, så de giver mening og inspirerer vores svenske kunder.
  • blogindlæg fra dansk til vores svenske blog.
  • SEO-tekster fra dansk til svensk.

Dine kvalifikationer:

  • Du har svensk som modersmål og skriver svensk på højt niveau, samt kan læse og forstå dansk og engelsk.
  • Du kan kommunikere ubesværet omkring sex og sexlegetøj.
  • Du er kreativ med sproget. og har sans for detaljen. Det er vigtigt for os, at der tages hensyn til målgruppen, således at der ikke blot oversættes direkte, men at du tager ansvar for at tilpasse teksten. så den taler til det svenske marked.
  • Du er under uddannelse med minimum 2 år tilbage af dit studie.

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 samt E-handelspriser i 2017 og 2018. Du vil få godt 100 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi er innovative og vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur.  

Praktisk info:

  • Antal timer/uge: 5-15
  • Forventet tiltrædelse: Snarest muligt.
  • Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
  • Arbejdssted: Højbjerg ved Aarhus.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Chief Marketing Officer, Thomas B. Jensen på: thomas.jensen@sinful.eu.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Aarhus

Søren Nymarks Vej 1c
8270 Højbjerg Kørselsvejledning

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor