facebook tracking

Indkøbselev

Er du ambitiøs og tør du at gå forrest? Drømmer du om at arbejde for en virksomhed, der har fokus på både faglige kompetencer og menneskelige værdier? Så er du måske vores nye indkøbselev!
Scroll to content

Skandinavisk førende webshop, Sinful, søger indkøbselev

Er du ambitiøs og tør du at gå forrest? Kan du arbejde systematisk, struktureret og have styr på mange opgaver på samme tid? Drømmer du om at blive en del af en visionær virksomhed, der har fokus på både faglige kompetencer og menneskelige værdier? Så er det måske dig vi leder efter til at styrke vores indkøbsteam.

Om jobbet:

Som indkøbselev i Sinful sørger vi for, at du kommer godt fra start og udvikler dig både personligt og fagligt. Vi tilbyder et 2 årigt elevforløb, hvor du vil blive tilknyttet vores Brands team, der håndterer alt samarbejde med vores eksterne produktleverandører, og her vil du blive oplært i de grundlæggende funktioner indenfor indkøb. Du bliver også en vigtig del af vores overordnede indkøbsteam bestående af 14 dedikerede og dygtige medarbejdere, og derudover vil du også få en stor kontaktflade ud til resten af organisationen.
Elevuddannelsen er et godt springbræt til et videre karriereforløb. Sinful er i rivende udvikling, og er du den helt rigtige elev, så er der også gode muligheder for at fortsætte karrieren hos Sinful efter uddannelsen. I løbet af din uddannelse vil du gradvist få mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder, hvor du indgår på lige fod med dine øvrige kolleger. 

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Daglig support og kontakt til Sinfuls internationale leverandører
  • Udarbejdelse af indkøbsordrer
  • Opfølgning på fragtaftaler og leveringer
  • Håndtering af reklamationer i systemet
  • Opdatering af stamdata
  • Forskellige administrative opgaver i indkøbsafdelingen

Dine kvalifikationer:

  • Du har afsluttet en EUX, HHX eller anden adgangsgivende uddannelse
  • Du har flair for tal og IT og kan bruge Excel som arbejdsredskab
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Du er imødekommende, detaljeorienteret, pligtopfyldende, humørfyldt og tager ejerskab for dine opgaver
  • Du er lærenem, hjælpsom og en teamplayer

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, i en af landets hurtigst voksende virksomheder
  • Grundig oplæring af dine kolleger i indkøbsafdelingen
  • Ambitiøse kollegaer, der knokler for at være de bedste 
  • Masser af sociale arrangementer som fredagsbarer, fester og spilleaftener

Om Sinful:

Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.
Du vil få godt 100 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget vi værdsætter. Vi er innovative og vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har humor, et åbent sind og en legende natur. 

Praktisk info:

  • Antal timer: Fuldtid
  • Forventet tiltrædelse: 1. januar 2020
  • Uddannelsens varighed: 2 år
  • Løn: Efter HKs overenskomst for kontoruddannelse med speciale i indkøb
  • Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende ind til samtaler
  • Arbejdssted: Vores kontor i Højbjerg ved Aarhus

Ved spørgsmål kontakt vores Head of Brands, Mia Carlseng på: mia.carlseng@sinful.eu

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Aarhus

Søren Nymarks Vej 1c
8270 Højbjerg Kørselsvejledning

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor