Content Praktikant
Leder du efter en praktikplads med gode muligheder for din faglige udvikling? Er du klar til at skabe lækkert og tillidsvækkende online indhold?
Leder du efter en praktikplads med gode muligheder for din faglige udvikling? Er du klar til at skabe lækkert og tillidsvækkende online indhold? Danser dine fingre kælent henover tastaturet, og vil du være med til at skabe en købsoplevelse i verdensklasse for vores kunder?
Så er du måske vores nye praktikant i Content teamet!
Som praktikant i Content, vil du blive en del af Sinfuls praktikprogram, hvor du sammen med praktikanter fra vores andre afdelinger vil opbygge et godt fagligt og socialt fællesskab! Programmet består af en ugentlig frokost med de andre praktikanter, masterclasses og deltagelse i sociale aktiviteter. Du vil også få tilknyttet en mentor, der skal sikre, at du gennem dit praktikforløb har en sparringspartner.
Om jobbet
Som praktikant i Content teamet hos Sinful, bliver du en del af et hold på 10 seje medarbejdere, der står bag produktion af det tekstlige- og visuelle materiale til vores sites. Vi producerer blandt andet produktbeskrivelser, artikler, blogindlæg samt produktbilleder og video.
Du får ansvar allerede fra start, da du får bolden på at varetage og vedligeholde teksterne til vores nye kundeservice univers. Det betyder, at du blandt andet skal teste, optimere og udvikle indholdet, så det bliver helt klart for vores kunder, hvordan vores produkter kan bidrage til at skabe mere intimitet og leg i deres sexliv. Det gør du selvfølgelig i samråd med dine nice kollegaer fra andre afdelinger i virksomheden.
Som du nok allerede har gættet, er det en god blanding af både daglige driftsopgaver og kreative løsninger, du kommer til at arbejde med. Vi drømmer derfor om, at du er fuld af gode idéer, kan arbejde selvstændigt, struktureret og synes vores mission om “A playful sex life for everyone” er pissefed!
Du kan forvente følgende arbejdsopgaver:
- Teste, optimere og udvikle vores helt nye kundeservice univers
- Producere tekst til produkter, artikler, guides og blogindlæg
- Opsætning af blogindlæg med tekst og billeder stylet i eget fotostudie
- Forfatte SEO-tekster, der får Google til at elske os
- Skrive guides, manualer og tekster til internt brug
- Mulighed for at arbejde med grafik, illustrationer og videoproduktion
Det vigtigste for os er, at du er sulten efter at lære nyt, kan bringe din passion fra tanke til handling og brænder for at indgå i teamet.
Vi leder efter disse kvalifikationer:
- Du er kreativ og har øje for æstetik
- Du er grundig og går op i detaljen
- Du er vild med struktur og har altid det store overblik over dine opgaver
- Du vægter teamets succes højt, men sætter også en dyd i at arbejde på egen hånd, hvor du kan fordybe dig i dine opgaver
- Du kan begå dig flydende på dansk og engelsk
Hvad vi kan tilbyde dig:
- Det faglige: Ambitioner, drive og fokus kan mærkes i hele huset. Vi står sammen om at blive verdensmestre som firma og brand.
- Det sjove: Hos os har vi mere end én yndlingskollega. Vi griner sammen hver eneste dag både af os selv og hinanden, og så elsker vi at holde 3. halvleg.
- Det blærede: Vi er en Gazelle virksomhed i vækst, som forsøger at slå vores egne rekorder hvert eneste år.
- Det åbenlyse: Kække bemærkninger fra din omgangskreds om din arbejdsplads bliver hurtigt hverdag. Til gengæld bliver det endnu hurtigere vendt til beundring, når du fortæller, hvor opturs-agtigt det er at arbejde hos Sinful!
Praktisk Info:
Ansøgningsfrist: Snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Start: August 2023.
Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus.
Praktikopholdet er ulønnet.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Content Specialist, Rune Kjelsmark, på rune.kjelsmark@sinful.com.
Om Sinful:
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Det er os, der sætter barren, og vi sætter den højt, hvilket betyder, at vi driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Tyskland og Storbritannien.
Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015-2022 samt e-handelspriser i 2017 og 2018.
Vi er omkring 200 ambitiøse kolleger, som alle indeholder vores fem kerneværdier: Ligefrem, uhøjtidelig, ejerskab, kampgejst og tredje halvleg. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af over 200 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.
Sinful er stolte modtagere af hele 8 Børsens Gazellepriser i årene fra 2015-2021 samt E-handelspriserne “Årets E-ner” i 2017 og “Bedste eksportcase” i 2018.
Content Praktikant
Leder du efter en praktikplads med gode muligheder for din faglige udvikling? Er du klar til at skabe lækkert og tillidsvækkende online indhold?
Indlæser ansøgningsskema