Senior Buyer - Own Brands, Concepts
Banker dit hjerte for indkøb, og vil du være med til at udvikle Sinfuls testvindende julekalendere? Elsker du at jagte den gode kvalitet, de legende produkter og det gode resultat?
Banker dit hjerte for indkøb, produktudvikling og koncepter? Vil du være med til at udvikle og drive Sinfuls testvindende julekalendere? Er du indkøberen, der elsker at jagte den gode kvalitet, de legende produkter og det gode resultat, og derfor sørger for, at vi har branchens bedste 5-stjernede produkter?
Så er du måske den nye Sinful kollega, som vi leder efter til vores Concept team.
Vi har mange idéer og vilde planer i pipeline i Concept teamet, og du skal derfor være klar på at gribe både hele og halve idéer og føre dem selvstændigt ud i livet. Du bliver en stor del af udviklingen af Sinfuls populære julekalendere, som er et af de største tilbagevendende projekter, vi har i Sinful. Arbejdet med julekalenderen involverer alle afdelinger i Sinful, så derfor er det afgørende, at du tænker hele værdikæden ind i dit arbejde, så vi sikrer, at alle dele processen kommer i mål.
Om jobbet:
I Concept afdelingen arbejder du sammen med teamet om at udvikle Sinfuls julekalendere, æsker og andre spændende projekter. Der er mange ting at holde styr på, fx produktudvikling, forhandlinger af pris og kvalitet samt ordrehåndtering, og derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret og kommer helt i mål med alle opgaverne. Du ser optimeringsmuligheder på eksisterende produkter og sørger for, at produkterne tilpasses. Du følger op på dine egne KPI’er, og tager selvstændigt action, hvis ikke KPI’erne er on track.
Own Brands har en stor andel i vores vækstambitioner, så der er store muligheder for din udvikling i jobbet og afdelingen.
Du kan forvente følgende arbejdsopgaver:
- Udvikling af nye produkter og oplæg til Sinful julekalendere og andre koncepter i Own Brands afdelingen.
- Sourcing, prisforhandling, ordreplacering og koordinering af julekalender og andre koncepter.
- Opbygge og vedligeholde vores stærke leverandørsamarbejde.
- Sortiment- og kategorisammensætning, kategorianalyse og prisstrategi.
- Opfølgning på kampagner, salg, lagerværdi og dækningsgrad.
- Leverandørbesøg - ca. 10 rejsedage årligt.
+ Foruden de uventede, men spændende opgaver, der altid kommer flyvende ind fra højre, når man vil stå øverst på sejrsskamlen.
Vi leder efter disse kvalifikationer:
- Du har minimum 3-5 års erfaring med produktudvikling, indkøb og udvikling af koncepter.
- Du har selvstændigt pitchet nye ideer eller kollektioner ind til kunder og andre afdelinger.
- Du er skarp på at skabe relationer, og folk omkring dig føler sig godt tilpas og trives i dit selskab.
- Du er idérig på nye produkter og videreudvikling af eksisterende produkter og koncepter.
- Du er struktureret og kender vigtigheden af at nå i mål med den enkelte opgave.
Har du brancheerfaring, er det en fordel, men det vigtigste er, at du har en naturlig interesse og nysgerrighed på vores produkter.
Hvad vi kan tilbyde dig:
- Det praktiske: Pension, sundhedsforsikring, rabataftaler og en lækker frokostordning.
- Det faglige: Ambitioner, drive og fokus kan mærkes i hele huset. Vi står sammen om at blive verdensmestre som firma og brand.
- Det sjove: Hos os har vi mere end én yndlingskollega. Vi griner sammen hver eneste dag både af os selv og hinanden, og så elsker vi at holde 3. halvleg.
- Det blærede: Vi er en hurtigt voksende Gazelle-virksomhed, som slår vores egne rekorder hvert eneste år.
- Det åbenlyse: Kække bemærkninger fra din omgangskreds om din arbejdsplads bliver hurtigt hverdag. Til gengæld bliver det endnu hurtigere vendt til beundring, når du fortæller, hvor opturs-agtigt det er at arbejde hos Sinful!
Praktisk Info:
Antal timer: Fuldtid.
Forventet tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus
Ved spørgsmål kontakt Concepts & Product Manager, Kathrine Lunde på: Kathrine.lunde@sinful.eu
Om Sinful:
Sinful er Nordens største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Det er os, der sætter barren, og vi sætter den højt. Vi driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, UK, Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien og Holland.
Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015-2021 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.
Vi er godt 200 ambitiøse kolleger, som alle indeholder vores fem kerneværdier: Ligefrem, uhøjtidelig, ejerskab, kampgejst og tredje halvleg. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af 200 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.
Sinful er stolte modtagere af hele 6 Børsens Gazellepriser i årene fra 2015-2021 samt E-handelspriserne “Årets E-ner” i 2017 og “Bedste eksportcase” i 2018.
Senior Buyer - Own Brands, Concepts
Banker dit hjerte for indkøb, og vil du være med til at udvikle Sinfuls testvindende julekalendere? Elsker du at jagte den gode kvalitet, de legende produkter og det gode resultat?
Indlæser ansøgningsskema