Vikariat - Norsktalende medarbejder til Customer Care
Elsker du at give unikke og nærværende kundeoplevelser, og sætter du en ære i at yde kundeservice i verdensklasse? Får du energi af en hverdag med masser af opgaver?
Elsker du at give unikke og nærværende kundeoplevelser, og sætter du en ære i at yde kundeservice i verdensklasse? Får du energi af en hverdag med masser af opgaver, og kan du smile i telefonen, mens du løser dem? Vil du være Sinfuls norske indspark i vores ambitiøse og dygtige Customer Care?
Så er du måske den nye Sinful kollega, vi leder efter til vores Customer Care team til et års vikariat.
I Sinful er vores vækstrejse eksponentielt stigende, og vores kolleger er hver især eksperter indenfor deres område. Så hvis du, ligesom os, har viljen og evnerne til at løfte barren, er der fantastiske muligheder for din faglige udvikling på vores hold.
Om jobbet:
Vi ved, hvad vi vil – vi vil være verdensmestre i at inspirere folk til et mere legende sexliv! Vi er Nordens største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter, og vi er mere end klar til at indtage resten af verden. Vi er pt. 200 Sinfuls her i Højbjerg, Aarhus, og vi har brug for en norsktalende medarbejder mere til vores Kundeservice afdeling.
Som norsktalende kundeservicemedarbejder vil du besvare henvendelser fra vores skandinaviske og europæiske kunder pr. telefon, mail og chat samt varetage lettere administrative opgaver. Din passion for den ultimative gode kundeoplevelse er et MUST, og du skal brænde for at give kunderne den bedste løsning på hele kunderejsen hos Sinful. Du lader dig ikke slå ud af udfordringer, men finder kampgejsten frem og kæmper for den bedste løsning.
Du kan forvente følgende arbejdsopgaver:
- Besvarelse af indgående henvendelser fra kunder på flere kontaktkanaler
- Problemløsning af eventuelle udfordringer med levering, pakning osv.
- Håndtering af reklamationer, vejledning i produkter og deres funktioner
- Udgående kontakt med kunder med henblik på at forbedre deres oplevelse
- Mulighed for deltagelse i mindre projekter i afdelingen
- I perioder behandling af returvarer
Foruden de uventede, men spændende opgaver der altid kommer flyvende ind fra højre, når man vil stå øverst på sejrsskamlen.
Vi leder efter disse kvalifikationer:
- Du har et servicegen i verdensklasse, og du tager ejerskab for at vores kunder altid får den bedste oplevelse
- Du er komfortabel med at kommunikere omkring sex og sexlegetøj, på både norsk og engelsk
- Du er en teamplayer, og du arbejder koncentreret og ihærdigt for at hjælpe vores kunder
- Du har erfaring med kundeservice fra tidligere lignende job
Sådan her ser vores ideelle partner ud, men måske sidder du med superevner, som vi har overset?
Hvad vi kan tilbyde dig:
- Det praktiske: Pension, sundhedsforsikring, rabataftaler og en lækker frokostordning.
- Det faglige: Ambitioner, drive og fokus kan mærkes i hele huset. Vi står sammen om at blive verdensmestre som firma og brand.
- Det sjove: Hos os har vi mere end én yndlingskollega. Vi griner sammen hver eneste dag både af os selv og hinanden, og så elsker vi at holde 3. halvleg.
- Det blærede: Vi er en hurtigt voksende Gazelle-virksomhed, som slår vores egne rekorder hvert eneste år.
- Det åbenlyse: Kække bemærkninger fra din omgangskreds om din arbejdsplads bliver hurtigt hverdag. Til gengæld bliver det endnu hurtigere vendt til beundring, når du fortæller, hvor opturs-agtigt det er at arbejde hos Sinful!
Praktisk Info:
- Antal timer: 15-37 timer
- Forventet tiltrædelse: 1. september (eller efter nærmere aftale)
- Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt
- Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus
Ved spørgsmål kontakt Head of Customer Care, Cherina Røsand, på cherina.soby@sinful.eu
Om Sinful:
Sinful er Nordens største E-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Det er os, der sætter barren, og vi sætter den højt, hvilket betyder, at vi driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig og UK.
Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015-2021 samt E-handelspriser i 2017 og 2018.
Vi er godt 200 ambitiøse kolleger, som alle indeholder vores fem kerneværdier: Ligefrem, uhøjtidelig, ejerskab, kampgejst og tredje halvleg. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Customer Service Consultant
- Placeringer
- Aarhus
Aarhus
Om Sinful
Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed med sexlegetøj. Vi har inspireret Norden til et bedre og mere legende sexliv siden 2008. Vores team består af 200 medarbejdere, der er samlet på vores hovedkontor og lager i Aarhus.
Sinful er stolte modtagere af hele 6 Børsens Gazellepriser i årene fra 2015-2021 samt E-handelspriserne “Årets E-ner” i 2017 og “Bedste eksportcase” i 2018.
Vikariat - Norsktalende medarbejder til Customer Care
Elsker du at give unikke og nærværende kundeoplevelser, og sætter du en ære i at yde kundeservice i verdensklasse? Får du energi af en hverdag med masser af opgaver?
Indlæser ansøgningsskema